Jeg har henover efteråret strikket denne poncho i Dream Colour.
Jeg har strikket efter denne opskrift:
http://www.mayflower.dk/strikkeopskrifter/dame/1284-poncho/
Låget til pedari-æsken
Jeg har været nødt til at købe en skabelon for at lave æsken da jeg ikke kunne finde den på nettet men nu har jeg den.
Der skal laves en udvendig og indvendig del til låget,
Klip stoffet med ca. 2 cm. sømrum og der klippes pladevat som passer på lågets yderside. Der skal ikke være klippet hakker ind i stoffet.
Jeg har til dette låg valgt at klippe 3-dobbelt lag pladevat da jeg vil bruge låget som nålepude. Det ene lag pladevat limes fast på låget og resten ligges ovenpå.
Stoffet til lågets inderside limes fast til pappets bund og siderne bukkes op og stoffet sættes fast med tape. Herefter foldes der hjørner som efterfølgende skal syes med nål så formen som en 6-kant fremkommer.
Lågets yderside laves næsten ligeså bukkes op og stoffet sættes fast med tape. Herefter foldes der hjørner som efterfølgende skal syes med nål så formen som en 6-kant fremkommer.
Det oversydende stof foldes pænt og ligges til den ene side. Det skal være samme side hele vejen rundt på HVER del men modsat sin “makker”. Indvendig og udvendig del sættes sammen og delene syes sammen med kastesting hele vejen rundt.
Efter endt sammensyning ser låget sådan ud og passer nu til min trææske.
Huen og vanterne er strikket i Baby merino fra Drops.
Djævlehue
Huen er strikket efter opskriften til en djævlehue fra Drops hjemmeside. Den er også herunder. Jeg har strikket den på p 2½. Husk at tjekke strikkefastheden for, at få det bedste resultat. Der skal bruges 26 m x 52 p retstrik på 10 x 10 cm.
Slå 33-38-42 (46-50) m op på p 2,5. Strik retstrik samtidig med at der tages 1 m ud i højre side og der tages 1 m ind i venstre side således:
1.p (= retsiden): 2 r, slå om (= 1 udtagning), strik til der er 4 m tilbage og strik 2 r sm, 2 r.
2.p (= vrangen): Strik ret (omslaget strikkes drejet ret, dvs. strik i bagerste del af m i stedet for forreste del af m).
Gentag disse 2 p til arb. måler 5½-6-6½ (7-8) cm.
Nu tages der 1 m ind i højre side og der tages 1 m ud i venstre side således:
Retsiden: 1 r, tag 1 m løs af p, 1 r, træk den løse m over, strik til der er 2 m tilbage, slå om, strik 2 r.
Vrangsiden: Strik ret (omslaget strikkes drejet ret).
Gentag disse 2 p til der er strikket 5½-6-6½ (7-8) cm mere.
Nu tages der 1 m ud i højre side på hver 4.p og 1 m ind i venstre side på hver 2.p til arb. måler 15½-16½-17½ (18-19) cm fra opslåningskanten. Sæt en mærketråd i hver side af arb.
Nu har du strikkes halvdelen af arbejdet (til spidsen som går ned i panden foran) og du fortsætter på samme måden på den anden side.
Tag 1 m ind i højre side på hver 4. p og tag 1 m ud i venstre side på hver 2.p. til arb. måler 20-21-22 (22-22) cm.
Nu tages der 1 m ind i venstre side på hver 2.p og der tages 1 m ud i højre side på hver 2.p. til arb. måler 25½ -27-28½ (29-30) cm.
Nu tages der 1 m ind i højre side på hver 2.p og der tages 1 m ud i venstre side på hver 2.p til færdig mål = 31-33-35 (36-38) cm. Luk af.
Montering: Baghovedet på huen = den side af arb. som har 2 hele spidser og 2 halve spidser. Den midterste af de 3 hele spidser i højre side af arb. (= den buttede spids) går ned i panden foran.
Sy huen sammen yderst i kanten med små sting således: Sy sammen på baghovedet ved at sy første halve spids sammen med første halvdel af første hele spids. Videre syes den anden halvdel af første hele spids sammen med første halvdel af den anden hele spids. Derefter den anden halvdel af den anden hele spids sammen med den sidste halvdel af spidsen. Til sidst syes huen sammen midt bagpå.
Vanter uden tommelfinger
Str. 6/9 mdr. med håndlængde på 8 cm. uden ribkant.
Strikkefastheden 26 m x 52 p retstrik på 10 x 10 cm. på p 2½.
Ribkant *2r, 2 vr.*, gentag fra * – *.
Slå 48 m op på strømpepind 2 og strik ribkant i 5 cm. Skift til strømpepind 2½ og strik retstrik og tag samtidig 6 m. ind jævnt fordelt på 1. omg. = 42 m. Sæt en mærketråd i hver side. Når arbejdet måler 10½ cm. lukkes der 1 m af på hver side af mærketrådene. Før mærketråden strikkes der til 3 m før mærket og der strikkes 2 m sammen og efter mærket strikkes 1 m, 1 m tages løst af, 1 ret – træk den løse m over. Dette gøres på hveranden omgang og retstrik på de øvrige omg. Når der er 18 m. tilbage sættes disse på 2 p og det hele vendes om på vrangen hvor der lukkes af. Dette gøres ved at tage en maske fra hver pind sammen og lave en elastisk aflukning.
Uge 49
I denne uge skal der laves en æske.
Jeg har valgt, at jeg vil lave en sekskantet pedari-æske i træ med et låg der er lavet i stof. Jeg har valgt at den skal laves i træ for, at udfordre mig selv i brugen af de maskiner som vi skal tage kørekort til senere i forløbet.
Æsken har jeg lavet i træ som fra begyndelsen var 1,5 cm. tyk men jeg valgte, at afhøvle brættet så det blev den tykkelse som jeg synes var passende. Bagefter valgte jeg at skære de stykker træ jeg skulle bruge i smi på 60 grader og det er vigtigt, at huske at brættet skal vendes hveranden gang ellers passer siderne ikke sammen. Dette blev gjort på rundsaven – dog med lidt hjælp fra min underviser. Jeg skulle bruge 6 stykker og de skalle være 8,3 cm. lange.
Stykkerne blev slebet til med sandpapir så der ikke var nogle splinter.
Herefter blev stykkerne limet sammen med trælim. Da siderne var sat sammen satte jeg en elastik på for at den skulle holde formen.
Imens siderne tørrede tegnede jeg bunden af på et stykke krydsfinér og fik den skåret til på båndsaven. Den sidste afpudsning blev foretaget på rondelsliberen.
Bunden blev til sidst limet fast og æsken er så færdig. Nu mangler låget bare.
Sådan er det endelige resultat blevet.
Beskrivelsen af låget findes andet steds på min side.
Huen er strikket i Helle garn som er købt i Netto. Garnet er 100 % merino uld og 25 g = 75 m. 10 X 10 cm fås ved 24 m X 35 p og det anbefales at bruge p 3. Strikkefastheden varierer dog ofte, så det er meget vigtigt at lave en strikkeprøve. Jeg har brugt p 3½ og 4. Sammen med det råhvide garn har jeg strikket med en guldtråd som jeg har købt i Søstrene Grene.
Slå 120 m. op på pind 3½ og strik rib (2 r, 2 vr) til arbejdet måler 5 cm eller så langt som du synes det passer. Skift til p. 4 og strik ret samtidig med der tages 12 m ind jævnt fordelt = 108 m. Fortsæt herefter efter diagram.
Når diagrammet er strikket færdig skal der lukkes af. Strik *8 masker og 2 r sm*, * – * gentages omgangen ud. Herefter strikkes 1 omg. ret. Nu strikkes *7 masker og 2 r sm*, gentages omgangen ud, nu strikkes en pind r og herefter fortsættes indtagningen med 7 masker og 2 r sm på hver anden omgang indtil højden fra diagrammets afslutning er 5 cm. Træk så tråden igennem de resterende masker og hæft den godt.
Kasten har jeg købt hos www.rito.dk.
Jeg har ladet mig inspirere af Drops opskriften Goofy Gavin men har selv sammensat opskriften så den passer til mig.
Diagram:
X | X | X | X | X | |||||||
X | X | X | X | X | X | X | |||||
X | X | X | X | X | X | X | |||||
X | X | X | X | X | X | X | X | X | |||
X | X | X | X | X | X | X | X | ||||
X | X | X | X | X | X | X | X | ||||
X | X | X | X | X | |||||||
X | X | X | X | ||||||||
X | X | X | X | X | |||||||
X | X | X | X | X | X | X | |||||
X | X | X | X | X | X | X | |||||
X | X | X | X | X | X | X | X | X | |||
X | X | X | X | X | X | X | X | ||||
X | X | X | X | X | X | X | X | ||||
X | X | X | X | X | |||||||
X | X | X | X | ||||||||
X | X | X | X | X | |||||||
X | X | X | X | X | X | X | |||||
X | X | X | X | X | X | X | |||||
X | X | X | X | X | X | X | X | X | |||
X | X | X | X | X | X | X | X | ||||
X | X | X | X | X | X | X | X | ||||
X | X | X | X | X | |||||||
X | X | X | X | ||||||||
X | X | X | X | X | |||||||
X | X | X | X | X | X | X | |||||
X | X | X | X | X | X | X | |||||
X | X | X | X | X | X | X | X | X | |||
X | X | X | X | X | X | X | X | ||||
X | X | X | X | X | X | X | X | ||||
X | X | X | X | X | |||||||
X | X | X | X |
Uge 48
Igen i denne uge skal vi arbejde udfra overskriften beskyttelse.
Jeg har derfor valgt at lave en nålepude formet som en pyramide.
De fire sider er lavet efter denne skabelon
Bunden er kvadratisk 15×15 cm.
Jeg har udlagt det stof jeg gerne vil bruge og strøget vlieseline på bagsiden og bagefter tegnet skabelonen af med 1 cm. sømrum.
Jeg har valgt at sætte lidt lommer på siderne til opbevaring af f.eks. saks, centimetermål, opsprætterkniv m.m. Det er kun fantasien der sætter grænser for hvad der kan opbevares på pyramiden.
Så blev siderne syet sammen og bunder syet i. Den er blevet fyldt med pudefyld. Det kan anbefales at den får en fast bund i stedet for en stofbund da det vil stabilisere den.
I forbindelse med, at jeg på mit studie lavede et forklæde som ikke helt blev som jeg havde forventet, så fik jeg lyst til at lave et mere.
Jeg valgte at køre i Ikea og købe noget Minna bomuldstof. Det er meget kraftigt og egner sig rigtig godt til, at lave at forklæde af. Det er dog meget svært at sy i og det skal helst ikke ligges sammen i for mange lag. Samtidig med at jeg var i Ikea kiggede jeg lidt på de forklæder de havde derinde og fik nogle gode idéer til mit eget forklæde.
Jeg fandt et forklæde herhjemme som jeg brugte som skabelon.
Alle sømme fik dobbelt ombuk med et sømrum på 1 cm. pr. ombuk. Bindebåndene klippede jeg 5 cm. bredde og bukkede om, herefter syede jeg dem sammen. Bindebåndene er 80 cm lange og nakkebåndet er 60 cm langt og 4 cm. bredt og de er også bukket om og syet sammen,
Jeg har syet bindebåndene fast på forklædet efter jeg har bukket kanten om.
Nakkestroppen har jeg syet fast i den ene side. I den anden side har jeg lavet strop som båndet kan bindes fast i, så der er mulighed for at regulere på længden.
Jeg har øverst påsyet en stroppe som forklædet kan hænges op i.
Jeg har på forsiden lavet en applikation med vliesofix.
Vliesofix bruges på følgende måde:
Applikation med vliesofix
Det endelige resultat ser sådan ud :-).
Uge 47
I denne uge har den overordnede overskrift været beskyttelse. Derfor valgte jeg at lave et forklæde. Udgangspunktet var Ikeas mønster uden løbegang men for at give mig selv lidt udfordringer, så valgte jeg at det skulle være med løbegang til nakkebånd/ bindestropper. Meeeen sådan gik det ikke…….løbegangen blev væk men resultat er jeg alligevel rimelig tilfreds med :-).
Til dette forklæde har jeg brugt bomuldsstof og applikationen er lavet på vliesofix.
Her er linket til mønstret:
http://www.ikea.com/ms/da_DK/pdf/201312_pdf/lav_et_forklaede.pdf
Jeg har dog ikke helt fulgt mønstret da jeg har valgt at lave et lige ærmegab i stedet for et buet.
Vliesofix bruges på følgende måde:
Applikation med vliesofix
Der er ikke så mange billeder af selve processen denne gang. Her ses dem der er.